Der er mulighed for at spise morgenmad i børnehaven i tidsrummet 630-7. Vi serverer havregryn, havregrød, frugt eller grønt.
Omkring kl 9 tilbereder vi formiddagsmaden sammen med børnene. Vi smører rugbrød, og skærer frugt/grønt, som vi spiser i vuggestuen/børnehaven eller ude på legepladsen. Formiddagsmaden er et tilbud til de børn, der har lyst. Vi serverer vand til maden.
I Børnehuset er obligatorisk, forældrebetalt frokostordning for alle børn. Den aktuelle takst er 641kr pr. måned. Juli er dog betalingsfri. Maden tilberedes af vores kostansvarlige medarbejder Bettina i børnehusets køkken.
Vi har det økologiske spisemærke i sølv, hvilket betyder at mellem 60 og 90% af vores råvarer er økologiske. Derudover tilstræber vi at købe varer, der er i sæson og gerne danske. Vi spiser vegetarisk flere gange om ugen.
Vi følger naturligvis Fødevarestyrelsens officielle anbefalinger for mad og måltider til de 0-6 årige børn.
Børnene deltager ofte i dele af madlavningen. De aktuelle madplaner kan ses på vores interne AULA, og i køkkenet i børnehuset.
Eftermiddagsmaden tilberedes ofte sammen med børnehavebørnene. Vi følger en årstidsbestemt plan, og laver f.eks. bålmad, rugbrødsmadder, koldskål og bager brød. Vi serverer frugt og/eller grønt til, samt vand.
Vi følger Viborg Kommunes mad- og måltidspolitik, og har også vores egen lokale mad og måltidspolitik, du kan finde her på siden.